Se produkter til hjem og kontor
Kvinder i videospil
Den måde, kvinder portrætteres på i videospil, har ændret sig enormt i løbet af de sidste fire årtier. Engang var kvindelige karakterer hjælpeløse kønne objekter, men nu er de blevet erstattet af stærke og selvstændige heltinder.
Ungmø i knibe
Kvindelige karakterer blev for første gang set i videospil i starten af 1980'erne. Men til at begynde med var der intet spor af de stærke kvindelige hovedroller, der findes i dag. De største franchiser tilbød oprindeligt ingen muligheder for at spille kvindelige karakterer. De eneste bemærkelsesværdige undtagelser var Mrs. Pac-Man fra arkadespillet med det samme navn i 1982 samt Samus Aran fra den berømte Metroid-saga. Samus' køn blev dog ikke afsløret før en twist i slutningen af spillet. Og en gul cirkel kan ikke ligefrem anses for at være en selvstændiggjort kvindelig karakter.
Normalt kunne kvinder kun ses som ungmøer i knibe, mens den mandlige helt i spillet skulle redde den stereotypiske naive og svage pige. Det mest fremtrædende eksempel på denne type karakter er Prinsesse Peach, som skal reddes af blikkenslageren Mario. Fra et nutidigt synspunkt er den manglende variation i portrætteringen af kvinder chokerende. Der var uden tvivl en efterspørgsel efter en stærk repræsentation af kvinder i videospil.
Den stærke heltinde – med et overseksualiseret udseende
I 1996 indvarslede Lara Croft fra den legendariske serie Tomb Raider en ny æra af kvinder i spil. For mange unge piger var eventyreren den første kvindelige hovedperson, de nogensinde kunne spille i et videospil. Lara Croft var en selvstændiggørelse for kvinder, et feministisk ikon og et kæmpe skridt mod ligestilling mellem mænd og kvinder i spil. Hun var ikke en hjælpeløs biperson, men var og er den stærke hovedperson for en hel franchise. Revolutionen havde endda virkninger udenfor det virtuelle rum: Lara Croft blev en af verdens mest populære fiktive kvindelige karakterer, især da hun blev spillet af Angelina Jolie i to spillefilm.
Selvom arkæologen er utrolig populær, er hun også et godt eksempel på det kæmpe problem, der er med repræsentationen af kvinder i videospil: deres overseksualisering. Lara Croft er kendt for sin urealistiske figur med overdimensionerede bryster og smal talje. Hun er måske blevet gjort til et objekt, men ikke desto mindre har hun inspireret og selvstændiggjort utallige kvinder og åbnet vejen for flere kvindelige helte i kommende videospil.
Selvstændige hovedpersoner uden stereotyper
Over to årtier efter sexbomben Lara Crofts erobring af den virtuelle verden er der blevet skabt mange flere kvindelige hovedpersoner. Tendensen gik fra objektivering til at skabe kvindelige helte, som er stærke, selvstændige, kloge, men vigtigst af alt: realistiske.
Hovedpersoner som journalisten Elena Fisher fra Uncharted eller heltinden Ellie fra The Last of Us brød de fremherskende kønsstereotyper og var et forbillede for god karakterskrivning.
Fisher skildres som en hård og intelligent kvinde, der kan løse selv de mest indviklede gåder. Men hun er også en selvstændig fighter, der ikke er bange for at slå tilbage. Teenagepigen Ellie er dog ikke en fejlfri superkvinde – hun er stærk, men samtidig sårbar. Hun kæmper med overleverskyld og føler sig værdiløs, hvilket tit resulterer i impulsive beslutninger. Men hun viser også sin overraskende følelsesmæssige styrke, da hun er villig til at ofre sig selv for at hjælpe med at finde den kur, der skal redde menneskeheden. I modsætning til den originale ungmø i knibe, er denne nye generation af kvindelige karakterer i videospil jævnbyrdige med deres mandlige modparter og overgår dem endda ind imellem.
Kvindelige karakterer kan indgå i videospil på flere forskellige måder. Kvinder gik fra at være rene objekter til kvinder med dybe og realistiske personligheder. De har vist sig at føje mere til et videospil end bare at være attraktive og føje mandlige fantasier. Eller som den berømte udforsker, Lara Croft, siger: "De ekstraordinære ligger i det, vi gør – ikke i hvem vi er.”